Pas på din cykel, så passer du på dig selv

Uanset om din cykel har holdt stille i et stykke tid eller bragt dig gennem regn, sol og slud, bør du tjekke den med jævne mellemrum. Så holder den længere og er både sikrere og sjovere at køre på.

Publiceret 1. oktober 2021

Vi har sammen med Baisikeli udarbejdet nogle råd til at passe på din cykel. Du kan se videoen her eller læse vores råd nedenfor:

Vask din cykel oppe fra og ned

Brug lunkent vand og en børste. Brug eventuelt en haveslange med blød stråle.

Smør din cykel

Gør kæden ren med en gammel tandbørste, brug rensebenzin eller petroleum. Smør alle roterende og bevægelige dele med et allround smøremiddel.

Sidder det hele fast?

Alle dele på cyklen skal sidde rigtigt og fast. Fokuspunkter:

  • Stram bolte og møtrikker
  • Tjek at styr og frempind sidder fast
  • Tjek at sadelpind og sadel ikke rokker
  • Tjek at bagagebærer eller cykelkurv sidder fast
  • Tjek kæde og tandhjul for slid, så kæden ikke hopper af.

Er cyklen blevet slidt?

Når du kører meget på cykel enten i byen eller i skoven, slides cyklen med tiden. Tjek delene efter:

  • Tjek dæk for slid, skader og korrekt mængde luft
  • Tjek kabler for skader
  • Tjek bremser
  • Tjek geardele
  • Tjek lys og reflekser, at de sidder korrekt og at de virker
  • Tjek at egerne sidder fast
  • Tjek at ringeklokken virker
  • Tjek stellet for brud og buler.

Husker du hjelmen?

Vidste du, at en cykelhjelm reducerer risikoen for alvorlige hovedskader med 60 %, hvis du skulle styrte? Det viser tal fra Rådet for Sikker Trafik.

Det er ikke lovpligtigt at køre med cykelhjelm i Danmark – men det er en rigtig god idé at bruge.

En cykelhjelm skal være CE og EN 1078 mærket, dog er cykelhjelm-airbag (Hövding) kun CE mærket, da den testes anderledes.

Læs mere om brug af cykelhjelm, hvordan den sidder rigtigt, og sikkerhed i trafikken.

Vigtigst af alt; så husk at cyklen generelt er en sikker transportform, og så er det ikke mindst sundt og godt for miljøet at tage cyklen. Pas godt på din cykel og dig selv.

Forsikringer kan gavne dig
Du kan se din cykeldækning i vores indboforsikring, og hvordan du er dækket ved ulykke i vores ulykkesforsikring.

Læs om vores ulykkesforsikring

Læs også:

Vær synlig i trafikken

Det er mørkt, så husk at gøre dig og din familie synlig i trafikken når I går, løber eller cykler.
Læs mere
Pige parkerer cykel, der er dækket af indboforsikringen, mens ulykkesforsikringen dækker pigen i tilfælde af styrt.

Sikker på cykel i trafikken

Pas godt på dig selv og din familie, når I cykler.
Læs gode råd om at være sikker i trafikken

Undgå tyveri af din cykel

Hvilke låse er godkendt, og hvordan låser du din cykel fast?
Læs mere